Med albummet De korte sætningers land har Katrine Muff sat musik til sangene fra Stine Pilgaards roman, Meter i sekundet, hvoraf to også indgår i den nye udgave af Højskolesangbogen.
De korte sætningers land indeholder tekster, noder og en indlagt CD med indspilningerne af de i alt ni sange fra romanen. Derudover har Stine Pilgaard og Katrine Muff skrevet om arbejdet med henholdsvis at skrive sangteksterne og sætte musik til.
Stine Pilgaard og Katrine Muff modtog Den Folkelige Sangs Pris 2021 for deres samarbejde om sangene til Højskolesangbogen.